{
  "block": 106160690,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "davalet",
      "body": "et indlæg om melankoli på et regnvejrsforum minder mig om de stille timer med kop kaffe og tankevækkende samtaler, og det er utroligt, hvordan simple ord kan skabe forbindelse på tværs af afstande. Mekanikken i at dele oplevelser, lytte til andres historier og finde trøst i fælles erfaringer viser, at du ikke behøver at være psykolog for at skabe meningsfulde forbindelser. Mens jeg ledte efter værktøjer til at følge nyheder om sport og digital underholdning, opdagede jeg, at du på <a href=\"https://faa.dk/fyn/soft2bet-fortsaetter-ekspansionen-strategiske-investeringer-i-innovation\">faa.dk/fyn/soft2bet-fortsaetter-ekspansionen-strategiske-investeringer-i-innovation</a> kan læse et komplet resumé af investeringer i innovation.",
      "json_metadata": "{\"links\":[\"https://faa.dk/fyn/soft2bet-fortsaetter-ekspansionen-strategiske-investeringer-i-innovation\"],\"app\":\"steemit/0.2\"}",
      "parent_author": "sup3rior",
      "parent_permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "permlink": "tf8m3t",
      "title": ""
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2026-05-18T14:40:42",
  "trx_id": "65b336c6cb35eec070e1e1ca49da3a1525e55df0",
  "trx_in_block": 0,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 106151568,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "7114.173774 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2026-05-18T07:02:54",
  "trx_id": "3a1ac8365d67a1545662d2847a4ba896201047e6",
  "trx_in_block": 3,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 106008779,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "4401.963369 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2026-05-13T07:27:42",
  "trx_id": "e643e214c01e15d8ee4cfabc7d96f12e49c0f867",
  "trx_in_block": 2,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 105519032,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "7126.689530 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2026-04-26T06:13:36",
  "trx_id": "4978e906b2a9cb8407e8104fdced6da6e7277cd0",
  "trx_in_block": 4,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 102873726,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "4443.510188 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2026-01-24T02:05:45",
  "trx_id": "ecdf5389930226dbdd51b74a3aa1c40990697fdd",
  "trx_in_block": 2,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 91319925,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "4607.729385 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2024-12-17T21:14:57",
  "trx_id": "b8cd365e1bd31ac928a71198190dea626ad93b1a",
  "trx_in_block": 12,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 79874039,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "4776.862917 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2023-11-14T12:54:48",
  "trx_id": "bc068133cab91461af27f0efc28b1f125d23f5b6",
  "trx_in_block": 0,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 78801298,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "retsforfolgelse-i-et-privat-samfund",
      "voter": "likhon3698",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2023-10-07T18:52:00",
  "trx_id": "f32b4048b0d275212510f4393c836470d353ea33",
  "trx_in_block": 2,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 78363945,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "7713.771703 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2023-09-22T11:17:42",
  "trx_id": "bb8f4809e9dcac9c9bb1a9b42807d25670bd3fae",
  "trx_in_block": 5,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 69121554,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "7935.823141 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2022-11-03T18:38:51",
  "trx_id": "69c064af03e4b7de05195d8f8102e28a6d062dde",
  "trx_in_block": 4,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 60824713,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "8155.930742 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2022-01-17T23:46:06",
  "trx_id": "e54a14166cdae90e2a7e5ed951c7e9d92d80ccad",
  "trx_in_block": 26,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 54614993,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "8340.125030 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2021-06-14T06:55:00",
  "trx_id": "068be2363cf6939ab29e9c1f7c247b2e44d91b22",
  "trx_in_block": 6,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 49362236,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "8527.547004 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2020-12-11T17:06:42",
  "trx_id": "eed51097e32b1785a57645d2cd66ac2f27cc452c",
  "trx_in_block": 4,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 49213745,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "1912.543513 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2020-12-06T10:42:00",
  "trx_id": "6bedf8307d4f00a6688cab91b3f56507c71af645",
  "trx_in_block": 1,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 49197322,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "8533.754858 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2020-12-05T20:44:33",
  "trx_id": "1a18eeecf4db84075aae112043ed4b5f67015306",
  "trx_in_block": 2,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 48272484,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "1920.017158 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2020-11-03T04:06:33",
  "trx_id": "9365c76e2f956a32cea85b8210cfe9d700fd51ae",
  "trx_in_block": 1,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 43224091,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "8736.560217 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2020-05-09T11:45:54",
  "trx_id": "42c7297ded468b1001e82c5ecd847e7e7ad6f81f",
  "trx_in_block": 12,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 43201248,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "1953.311140 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2020-05-08T16:15:57",
  "trx_id": "d29e56fd0018f9d012e4648ce533c142b4dfd63f",
  "trx_in_block": 11,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 39580388,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "@@ -4705,12 +4705,58 @@\n er (\n-xeer\n+kaldet %5BXeer%5D(https://en.wikipedia.org/wiki/Xeer) \n ) b%C3%A5\n",
      "json_metadata": "{\"format\":\"markdown\",\"app\":\"steemit/0.1\",\"image\":[\"https://cdn.steemitimages.com/DQmWbcyamjp2WYrmmnawxeggrXMRhnMTLW6f3erijwcDxMw/image.png\",\"https://cdn.steemitimages.com/DQmWbhvrF4vXQShQMm2XmiaCTh2JaSoH7uBx3Uam2eHhiB4/image.png\"],\"tags\":[\"anarki\"],\"links\":[\"https://en.wikipedia.org/wiki/Xeer\",\"https://mises.org/library/wouldnt-warlords-take-over\",\"https://mises.org/library/anarchy-somalia\",\"http://www.independent.org/publications/article.asp?id=1861\",\"http://www.peterleeson.com/Better_Off_Stateless.pdf\",\"https://fee.org/articles/somalia-failed-state-economic-success/#axzz2LqyEu0aW\"]}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "flyt-dog-til-somalia",
      "title": "Flyt dog til Somalia..."
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2020-01-02T16:07:30",
  "trx_id": "83375bc45b591975ab6d140578bc8c44553f4cbc",
  "trx_in_block": 3,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 36840864,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "steemitboard",
      "body": "Congratulations @sup3rior! You received a personal award!\n\n<table><tr><td>https://steemitimages.com/70x70/http://steemitboard.com/@sup3rior/birthday2.png</td><td>Happy Birthday! - You are on the Steem blockchain for 2 years!</td></tr></table>\n\n<sub>_You can view [your badges on your Steem Board](https://steemitboard.com/@sup3rior) and compare to others on the [Steem Ranking](https://steemitboard.com/ranking/index.php?name=sup3rior)_</sub>\n\n\n###### [Vote for @Steemitboard as a witness](https://v2.steemconnect.com/sign/account-witness-vote?witness=steemitboard&approve=1) to get one more award and increased upvotes!",
      "json_metadata": "{\"image\":[\"https://steemitboard.com/img/notify.png\"]}",
      "parent_author": "sup3rior",
      "parent_permlink": "flyt-dog-til-somalia",
      "permlink": "steemitboard-notify-sup3rior-20190929t084808000z",
      "title": ""
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-09-29T08:48:09",
  "trx_id": "43a01f434866c02f660e62725f1079c4a2e970a0",
  "trx_in_block": 8,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 36597090,
  "op": [
    "transfer",
    {
      "amount": "0.001 STEEM",
      "from": "dtube",
      "memo": "DTube Coin Round #1 is live! Visit https://token.d.tube for more information",
      "to": "sup3rior"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-09-20T21:13:39",
  "trx_id": "d35bac0d19827158bb564ba29dfa6e7b96eec135",
  "trx_in_block": 20,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 36103824,
  "op": [
    "transfer",
    {
      "amount": "0.001 STEEM",
      "from": "dtube",
      "memo": "Final call to claim your DTube account! It takes only 5 minutes. Go now to https://d.tube",
      "to": "sup3rior"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-09-03T16:45:30",
  "trx_id": "891bf30ebe4785c394407611e42fe1181a579076",
  "trx_in_block": 39,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 35814779,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "@@ -583,17 +583,16 @@\n ide-note\n-,\n  vil de \n@@ -609,16 +609,17 @@\n ialister\n+,\n  hvis pr\n@@ -623,16 +623,17 @@\n  presset\n+,\n  argumen\n@@ -649,16 +649,15 @@\n det \n-er fordi\n+skyldes\n  der\n",
      "json_metadata": "{\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\",\"links\":[\"https://www.youtube.com/watch?v=zkPGfTEZ_r4&t=2s\",\"https://en.wikipedia.org/wiki/Gosplan\"],\"image\":[\"https://steemitimages.com/DQmRFKbKPxBafZcW2NrR5jGfKtq9yoUrGXhAPyADNDTFK8N/Socialism.jpeg\"],\"tags\":[\"anarchy\",\"socialism\"]}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "hvorfor-fejler-socialisme-hver-gang-det-proves",
      "title": "Hvorfor fejler socialisme hver gang det prøves...?"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-08-23T21:41:18",
  "trx_id": "9a2853ce631d01bfde5737f2a7d59736dd1fe93e",
  "trx_in_block": 12,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 35814550,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "@@ -1544,20 +1544,16 @@\n r at de \n-g%C3%A5r \n tvangsin\n",
      "json_metadata": "{\"format\":\"markdown\",\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\",\"politics\",\"politik\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"image\":[\"https://lh3.googleusercontent.com/9CQEL1ZBvogQ4SIUVhBnV6y5_6j-ATPODbLdoBJTo7DtQN6Lqe43bT4RvdvhGsErDwzdQ201g_hh\"]}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "title": "Kan politik skabe værdi...?"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-08-23T21:29:51",
  "trx_id": "b0da64fe467b00ea9e49261a98dd6b87c5498804",
  "trx_in_block": 22,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 35813883,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "@@ -400,16 +400,17 @@\n s%C3%A5 kaos)\n+,\n  og det \n@@ -1142,16 +1142,17 @@\n r landet\n+s\n  strateg\n@@ -1351,16 +1351,17 @@\n re faldt\n+,\n  var for\n@@ -1788,17 +1788,16 @@\n om n%C3%A6vnt\n-e\n  ovenfor\n",
      "json_metadata": "{\"format\":\"markdown\",\"app\":\"steemit/0.1\",\"image\":[\"https://cdn.steemitimages.com/DQmWbcyamjp2WYrmmnawxeggrXMRhnMTLW6f3erijwcDxMw/image.png\",\"https://cdn.steemitimages.com/DQmWbhvrF4vXQShQMm2XmiaCTh2JaSoH7uBx3Uam2eHhiB4/image.png\"],\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\"],\"links\":[\"https://mises.org/library/wouldnt-warlords-take-over\",\"https://mises.org/library/anarchy-somalia\",\"http://www.independent.org/publications/article.asp?id=1861\",\"http://www.peterleeson.com/Better_Off_Stateless.pdf\",\"https://fee.org/articles/somalia-failed-state-economic-success/#axzz2LqyEu0aW\"]}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "flyt-dog-til-somalia",
      "title": "Flyt dog til Somalia..."
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-08-23T20:56:27",
  "trx_id": "42d9a1becc37290eecc936bd5647d6034533f267",
  "trx_in_block": 4,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 35781381,
  "op": [
    "transfer",
    {
      "amount": "0.001 STEEM",
      "from": "dtube",
      "memo": "Time is running out, claim your DTube account now before anyone else can! Login at https://d.tube",
      "to": "sup3rior"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-08-22T17:48:39",
  "trx_id": "c802a5515013b7add27d39cbabe1af04a799deb7",
  "trx_in_block": 2,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 33550957,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "8930.881100 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-06-06T03:17:00",
  "trx_id": "63415df249c2a4f7187ecc343bb32785759c25bc",
  "trx_in_block": 11,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30927725,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "29009.596688 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-03-06T22:29:03",
  "trx_id": "3826c88fd62c364b1ccaa351d9d50455e10cf5c9",
  "trx_in_block": 15,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30927408,
  "op": [
    "custom_json",
    {
      "id": "follow",
      "json": "[\"follow\",{\"follower\":\"sup3rior\",\"following\":\"frihedsaktivist\",\"what\":[\"blog\"]}]",
      "required_auths": [],
      "required_posting_auths": [
        "sup3rior"
      ]
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-03-06T22:13:12",
  "trx_id": "11b5336c6878c27443e6ce336577ebd22e5491e6",
  "trx_in_block": 0,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30927381,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "frihedsaktivist",
      "permlink": "a-step-by-step-guide-how-to-sell-drugs-online",
      "voter": "sup3rior",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-03-06T22:11:51",
  "trx_id": "d222b67c4efbe64a353a3a877bd43d9744eaf63c",
  "trx_in_block": 6,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575843,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "socialisme-er-umoralsk",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:02:12",
  "trx_id": "3549e8dfc9a6dc925bee73a7377601ec7e378b63",
  "trx_in_block": 3,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575842,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "at-vaere-valgt-af-folket-er-ikke-lig-med-at-have-deres-interesse",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:02:09",
  "trx_id": "d494aa93e1cdba0261316a81c5fb33f6d5558071",
  "trx_in_block": 5,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575833,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvorfor-fejler-socialisme-hver-gang-det-proves",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:01:42",
  "trx_id": "48f73b21b39d24e6474e48439aa5d7c88f48eb8e",
  "trx_in_block": 8,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575830,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "men-hvem-skal-bygge-vejene",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:01:33",
  "trx_id": "289b3f46f6cd684e31969917bf526ad154f3968b",
  "trx_in_block": 3,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575828,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "retsforfolgelse-i-et-privat-samfund",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:01:27",
  "trx_id": "8a509420742927235af0331241429e47178d0097",
  "trx_in_block": 30,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575827,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:01:24",
  "trx_id": "b9752fe950e47d2591fde1043eb5ce2f418bb28e",
  "trx_in_block": 4,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575822,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "et-privatiseret-militaer",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:01:09",
  "trx_id": "bc3d477e8af6beac77fdf0872abfa6affbd1bdc7",
  "trx_in_block": 0,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575820,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "flyt-dog-til-somalia",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:01:03",
  "trx_id": "b3472e3b308d28ec5436616f69c1f4ad49a0ce8b",
  "trx_in_block": 15,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575816,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "den-folkeejede-statsbank-en-selvmodsigelse-fra-begyndelsen",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:00:51",
  "trx_id": "d000a5cc7728327e543e22360ccd6bc6eda25ad7",
  "trx_in_block": 24,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30575801,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "voter": "christiansenn",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-22T17:00:06",
  "trx_id": "fd816c1ff16f6a8d80fef77b45de118d22d592f2",
  "trx_in_block": 32,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 30469297,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "8992.739503 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-19T00:11:30",
  "trx_id": "226c5e1a7338d8993d1f508624c43e56b6d5ed70",
  "trx_in_block": 13,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 29951708,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "flyt-dog-til-somalia",
      "voter": "andersrh",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2019-02-01T00:29:51",
  "trx_id": "1d5d2a50e088332663635d4f5638f366f0097bd7",
  "trx_in_block": 23,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 28046519,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "29180.276096 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-11-26T19:38:54",
  "trx_id": "70871504b94f8a3cfb4fbcb40625af4ac902882b",
  "trx_in_block": 6,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 27848408,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "flyt-dog-til-somalia",
      "voter": "ralph-rennoldson",
      "weight": 100
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-11-19T22:28:15",
  "trx_id": "b42bd1196e6583f99129ccd3904e72c3222df1e9",
  "trx_in_block": 14,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 27847994,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "# Er Somalia anarkistens våde drøm eller værste mareridt?\n\n![](https://cdn.steemitimages.com/DQmWbcyamjp2WYrmmnawxeggrXMRhnMTLW6f3erijwcDxMw/image.png)\n\nEt tilbagevendende argument vi som anarkister bliver mødt med i debatten er argumentet \"hvorfor flytter I ikke bare til Somalia?\"\n\nPræmissen der lægges op til i det argument er den at i Somalia hersker der hvad menigmand definerer som anarki (altså kaos) og det igen må skyldes at menigmand har ladet sig fortælle at der er en kollapset stat i landet, hvilket de extrapolerer til at hænge sammen.\n\n## Lidt baggrund\nSomalia er, ligesom mange andre afrikanske lande et produkt af kolonimagternes opdeling af Afrika i forskellige territorier. Somalia har været under både britisk og italiensk kontrol i længere perioder og blev i tæt på sin nuværende form endeligt udstykket som selvstændig nation i starten af 60'erne. I slutningen af 60'erne var landet udsat for et militær-kup der afsatte styret til fordel for et socialistisk-islamisk styre med relationer til først Sovjetunionen og senere USA. Dette styre fortsatte frem til udbruddet af borgerkrigen i landet i starten af 90'erne, hvor landet strategiske betydning for de 2 store koldkrigs-magter var faldet betydeligt med afslutningen på den kolde krig.\nBorgerkrigen skete som følge af de forskellige klaner der, indtil det socialistiske styre faldt var forenet i kamp, nu begyndte at slås indbyrdes om at tage magten over central-regeringen. Denne magtkamp er stadig pågående, hvor store dele af landet er delt op mellem de forskellige klaner og en forholdsvis svag central-regering der har delvis kontrol omkring hovedstaden og opland. FN og andre eksterne aktører forsøger til stadighed at få etableret centralmagten som den dominerende instans.\n\n## Somalia versus Danmark\nSom nævnte ovenfor er argumentet vi bliver mødt med at vi som anarkister må elske Somalia grundet fraværet af en stat. Folk tager fraværet af staten som værende årsagen til at der er kaos i landet, selvom de ikke rigtigt ved noget dybere om det. For argumentet de fremfører er nemlig rungende forkert.\n\nVi kan nemlig ikke sammenligne Danmark og Somalia, for derefter at sige: \"Danmark, stærk stat = fred / Somalia, svag stat = kaos\".\nUd fra en general betragtning er begge de argumenter lige så valide om de er invalide. For fremføreren har ret i at der er svag stat der medfører kaos, mens tilbageviseren ligeledes har ret i at der er kaos der medfører en svag stat. Skal der være fred kræver det at der eksisterer en respekt for at lade hinanden være. Og det eksisterer der ikke i samme omfang i Somalia, som der gør i Danmark. Men det har intet med staten at gøre, og alt med menneskene der bor der. Der kan være lige så fredeligt under en stor stat som under en lille eller ikke-eksisterende stat, som der kan være kaos under en stærk, lille eller ikke-eksisterende stat. Schweiz er eksempelvis mere fredeligt end Danmark selvom de har en meget mindre statsmagt. Og omvendt er Nordkorea, der har en endnu større statsmagt end den danske, ikke noget sted man som dansker har specielt lyst til at flytte til.\nSkal vi lave en korrekt sammenligning må vi nødvendigvis sammenligne Somalia med Somalia og Danmark med Danmark. Vi kan nemlig lige så nemt vende argumentet om og sige at grunden til at der ikke er fredeligt i Somalia skyldes statens eksistens og alle de faktioner der kæmper for at kontrollere den. For var der ikke en stat, men i stedet en masse små klandømmer ville der ikke være nogen centralmagt at kæmpe om og derved ingen borgerkrig.\n\nNår vi så skal lave den sammenligning, så lad os lave den på et reelt grundlag. For hvordan ser Somalia under en stærk centralmagt ud i forhold til et Somalia under en svag centralmagt ud. Hvordan klarer Somalia sig idag under en svag til ikke-eksisterende centralmagt målt i forhold til tidligere da der var en stærk centralmagt?\nIkke overraskende for fortalere for det frie marked klarer de sig faktisk relativt godt.\n\nKigger vi på Somalia før og efter faldet af det socialistisk-islamiske styre i starten af 90'erne er Somalia faktisk forbedret på rigtig mange områder. Og ud fra en gennemsnitlig betragtning har det også klaret sig bedre end dets sammenlignelige lande i regionen.\n\n![](https://cdn.steemitimages.com/DQmWbhvrF4vXQShQMm2XmiaCTh2JaSoH7uBx3Uam2eHhiB4/image.png)\n\nSe, det er ikke rigtigt et billede der passer med narrativet omkring en statsmagt som værende nødvendig for fremskridt.\n\nEn sidenote hertil er at der faktisk er en hvis sandsynlighed for at problemet havde været enten mindre eller ikke-eksisterende uden den konstante indblanding fra eksterne parter. De lokale klaner havde tidligere et ret veludviklet system til håndtering af konflikter (xeer) både internt og mellem klanerne, et system som desværre er trådt gevaldigt under fode af både centralmagten gennem tiden og diverse invaderende styrker.\n\n## Opsummering\n\nSelvom Somalia ikke er noget paradis, så er det heller ikke et ubetinget dårligt sted når man kigger på andre steder i Afrika der besidder stærke statsmagter.\nMens manglen på respekt for privat ejendomsret og det enkelte menneske  er forfærdelig, er det samtidig også årsagen til problemerne befolkningen sidder med. For uden den respekt opnår de hverken et frit samfund - eller en stærk statsmagt. Så længe de vil dominere hinanden, så længe vil de have problemer.\n\nDen eneste grund til vi ikke har de samme problemer på vores breddegrader er at den tabende part i et folketingsvalg ikke griber til våben. Gjorde vi det, så ville Danmark være lige så kaotisk som Somalia.\n\nFor en mere uddybende artikel omkring det generelle emne, kan denne artikel anbefales: https://mises.org/library/wouldnt-warlords-take-over\n\n### kilder\n\n1. https://mises.org/library/anarchy-somalia\n2. http://www.independent.org/publications/article.asp?id=1861\n3. http://www.peterleeson.com/Better_Off_Stateless.pdf\n4. https://fee.org/articles/somalia-failed-state-economic-success/#axzz2LqyEu0aW",
      "json_metadata": "{\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\"],\"image\":[\"https://cdn.steemitimages.com/DQmWbcyamjp2WYrmmnawxeggrXMRhnMTLW6f3erijwcDxMw/image.png\",\"https://cdn.steemitimages.com/DQmWbhvrF4vXQShQMm2XmiaCTh2JaSoH7uBx3Uam2eHhiB4/image.png\"],\"links\":[\"https://mises.org/library/wouldnt-warlords-take-over\",\"https://mises.org/library/anarchy-somalia\",\"http://www.independent.org/publications/article.asp?id=1861\",\"http://www.peterleeson.com/Better_Off_Stateless.pdf\",\"https://fee.org/articles/somalia-failed-state-economic-success/#axzz2LqyEu0aW\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\"}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "flyt-dog-til-somalia",
      "title": "Flyt dog til Somalia..."
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-11-19T22:07:33",
  "trx_id": "d3eb72867aac497003146e510c489d08a082321c",
  "trx_in_block": 24,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 26367899,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "steemitboard",
      "body": "Congratulations @sup3rior! You have received a personal award!\n\n[![](https://steemitimages.com/70x70/http://steemitboard.com/@sup3rior/birthday1.png)](http://steemitboard.com/@sup3rior)  1 Year on Steemit\n<sub>_Click on the badge to view your Board of Honor._</sub>\n\n\n**Do not miss the last post from @steemitboard:**\n<table><tr><td><a href=\"https://steemit.com/steemitboard/@steemitboard/steemitboard-knock-out-by-hardfork\"><img src=\"https://steemitimages.com/64x128/https://cdn.steemitimages.com/DQmSPagmBYytsJBn8FwewvqDFRphP6swbbndADgYEsaLNkZ/image.png\"></a></td><td><a href=\"https://steemit.com/steemitboard/@steemitboard/steemitboard-knock-out-by-hardfork\">SteemitBoard knock out by hardfork</a></td></tr></table>\n\n> Support [SteemitBoard's project](https://steemit.com/@steemitboard)! **[Vote for its witness](https://v2.steemconnect.com/sign/account-witness-vote?witness=steemitboard&approve=1)** and **get one more award**!",
      "json_metadata": "{\"image\":[\"https://steemitboard.com/img/notify.png\"]}",
      "parent_author": "sup3rior",
      "parent_permlink": "et-privatiseret-militaer",
      "permlink": "steemitboard-notify-sup3rior-20180929t115001000z",
      "title": ""
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-09-29T11:50:00",
  "trx_id": "2556dda66325449b1037c1497ee179df1cce864d",
  "trx_in_block": 8,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 26290308,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "dollarvigilante",
      "permlink": "jim-carrey-is-a-capitalist-pretending-to-be-a-socialist-video",
      "voter": "sup3rior",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-09-26T19:06:06",
  "trx_id": "02b4d2e38cf0be8f86381777e3113e3c1db90cd7",
  "trx_in_block": 6,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 25870780,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "steemitboard",
      "body": "Congratulations @sup3rior! You have completed the following achievement on the Steem blockchain and have been rewarded with new badge(s) :\n\n[![](https://steemitimages.com/70x80/http://steemitboard.com/notifications/votes.png)](http://steemitboard.com/@sup3rior) Award for the number of upvotes\n\n<sub>_Click on the badge to view your Board of Honor._</sub>\n<sub>_If you no longer want to receive notifications, reply to this comment with the word_ `STOP`</sub>\n\n\n\n**Do not miss the last post from @steemitboard:**\n<table><tr><td><a href=\"https://steemit.com/steemitboard/@steemitboard/steemitboard-witness-update-2018-09-07\"><img src=\"https://steemitimages.com/64x128/http://i.cubeupload.com/7CiQEO.png\"></a></td><td><a href=\"https://steemit.com/steemitboard/@steemitboard/steemitboard-witness-update-2018-09-07\">SteemitBoard - Witness Update</a></td></tr></table>\n\n> Support [SteemitBoard's project](https://steemit.com/@steemitboard)! **[Vote for its witness](https://v2.steemconnect.com/sign/account-witness-vote?witness=steemitboard&approve=1)** and **get one more award**!",
      "json_metadata": "{\"image\":[\"https://steemitboard.com/img/notify.png\"]}",
      "parent_author": "sup3rior",
      "parent_permlink": "et-privatiseret-militaer",
      "permlink": "steemitboard-notify-sup3rior-20180911t161138000z",
      "title": ""
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-09-11T16:11:36",
  "trx_id": "1b4e2a6e8b48ef867e9df75a350bb12ba06d8833",
  "trx_in_block": 43,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 25864789,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "larkenrose",
      "permlink": "g1ielbo7",
      "voter": "sup3rior",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-09-11T11:12:00",
  "trx_id": "c262cc24859882ed2df52cecc76e4cc1626fe974",
  "trx_in_block": 54,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 25864449,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "larkenrose",
      "permlink": "e7jag6v0",
      "voter": "sup3rior",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-09-11T10:55:00",
  "trx_id": "05bec4e22e7f894737d7e3fab7df88da6f8be9ec",
  "trx_in_block": 22,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 25863920,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "larkenrose",
      "permlink": "random-ponderings-about-steemit",
      "voter": "sup3rior",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-09-11T10:28:33",
  "trx_id": "bac95dc4c16d133843beea085fb1742c3446e4f4",
  "trx_in_block": 3,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24658835,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "# Militæret som en privat ydelse\n\nJo tættere du kommer på statens kerne-institutioner, jo flere mennesker har svært ved at forestille sig hvordan tingene skal fungere uden disse.\n\n<p><center><img src=\"https://lh3.googleusercontent.com/MEPfOOIriwyeFP5UZrBakdVcVimI1-6CyrfBVymtsQCprUCsZ7NQAy__UK-WaP6XpVbmq9yBw_zK\"></center></p>\n\nTidligere har jeg talt om hvordan [politi](https://steemit.com/anarchy/@sup3rior/hvordan-fungerer-politiet-uden-staten) og  [retsvæsen](https://steemit.com/anarchy/@sup3rior/retsforfolgelse-i-et-privat-samfund) kunne fungere uden statens indblanding, da disse institutioner anses som værende nogle af de meste fundamentale for staten og noget som selv minarkister og klassisk liberale anser som værende opgaver der berettiger staten.\n\nMen hvad med den allermest fundamentale af dem alle. Hvad med militæret, den institution som bærer staten og forhindrer den i at blive overrendt af enhver diktator-spire fra den store vide verden. Hvordan ville den institution fungere uden statens indblanding?\n\n## Hvad er et militær?\n\nDet første punkt på listen til gennemgangen er at definere hvad et militær er. Følgende definition er taget fra ordbogen:\n\n>A military or an armed force is a professional organization formally authorized by a sovereign state to use lethal or deadly force and weapons to support the interests of the state.\n\nMilitæret er altså en institution som er godkendt af staten med det formål at tjene dens interesser.\n\n## Militær beskyttelse\nDe efterfølgende punkter på listen i denne gennemgang kan herfra deles op i 2 hovedpunkter, som kan tjene til at forklare dels hvordan forsvar mod et fremmed militær kan fungere og dels hvorfor den nuværende løsning måske ikke er hvad folk tror den er.\nDet handler nemlig til dels om interesse-divergens i opgaven, og dels om hvad forsvar rent faktisk er for en størrelse.\n\n### Interesse-divergens\nI den foregående tekst tog vi ordbogens definition af hvad et militær er. Med den definition kan vi allerede ane konturene af hvad militæret er og hvad folk tror det er.\nMilitæret er som sagt en institution som handler i statens interesse. Men den interesse er ikke nødvendigvis den samme interesse som befolkningens interesse, hvilket vi ser demonstreret gang på gang når der sker militær-operationer rundt omkring i verden.\nKan statens militær opnå en taktisk fordel ofrer den gerne både modpartens eller egne civile for dette, uden hensynstagen til om det er skoler, sygehuse eller flygtende folk der rammes. Den ødelægger uden større hensynstagen en masse menneskers liv for at opnå sine strategiske mål.\n\nSætter vi statens handlinger i en krigs-situation, i enhver anden kontekst bliver dette så forfærdeligt åbenlyst. Frasorteret enkelte personer på den yderste autoritære højrefløj, hvem ville mene at det var en korrekt løsning at sønderbombe Mjølnerparken med det formål at luse de enkelte ISIS sympatisører der måtte findes her ud?\nHvem ville i ramme alvor mene at det danske politi ville være fuldt berettigede i at kaste en bombe på kirken til dit barns dåb, fordi din onkel var nazist? Eller at det var helt OK at politiets aktions-styrke dræbte dine børn i forsøget på at ramme dig, fordi du var mistænkt for at tilhøre en organisation der modsatte sig staten?\n\nMed ovenstående som eksempler kan vi se at der eksisterer en divergens mellem hvad folk tror militæret er til for, og hvad militæret rent faktisk laver.\nDenne divergens opstår nemlig af den simple årsag at militæret tjener staten. Den har statens interesser for øje, og divergerer de interesser fra dine er det bare surt for dig.\n\n### Forsvar uden staten\nSkal vi nu kigge fremad efter at have konstateret at militæret ikke nødvendigvis tjener dine interesser, hvordan vil det så se ud hvis der rent faktisk ikke fandtes et statsligt militær.\nEn af de stærke kritik-punkter hertil er at det så slet ikke ville findes, og det er faktisk ret sandsynligt at det ikke ville. I hvert fald ikke i den eksakte form som vi ser idag.\n\nMen hvorfor ville det så ikke det? Det ville det ikke af den simple årsag at beskyttelse, om leveret af et militær eller politi, ikke er en fast defineret ydelse, ikke en pakke-løsning du kan plukke på hylden ligesom du kan købe et stereo-anlæg. Forskellige mennesker vil have forskellige ønsker til hvordan noget sådant skal gøres, hvilket vil resultere i en myriade af forskellige løsninger.\nDenne tilgang skal derudover også ses som en styrke, idet decentraliserede militære enheder der opererer efter forskellige taktikker, med forskelligt udstyr fra forskellige lokationer vil være meget sværere at nedkæmpe end en stor stående hær. Dette faktum har vi set demonstreret i stort set enhver krigshandling både USA eller Sovjetunionen, som værende de 2 største militære magter kendt i moderne tid, har været involveret i siden anden verdenskrig. Både Afghanistan, Vietnam og Irak for at tage nogle eksempler har lokalbefolkningen ført en succesfuld guerillakrig imod en overmagt.\n\nMed den viden kan vi også se den anden del af det der hedder forsvar opstå, nemlig guerilla-krigeren. Danskerne har endda gjort det tidligere mod den tyske stat da den invaderede landet og det danske militær måtte lægge sig om på ryggen. De danske modstandsfolk bedrev succesfulde kampagner mod tyskerne som i mange tilfælde besværliggjorde, forsinkede eller standsede ellers planlagte operationer fra det tyske militær.\nIgen er nøglen til denne succes den decentrale natur i sådan en form for forsvar. Der findes ingen central ledelse der kan tages ud, der findes ingen centrale fortegnelser over hvilke personer i samfundet der skal jagtes, der er ingen fortegnelser over hvor der findes våbenlagre der skal ødelægges med videre. En invasions-styrke vil kæmpe i blinde, mod en fjende den ikke kender størrelse, styrke eller beskaffenheden af. Sådan en fjende er endog meget svær at nedkæmpe. Og skulle fjenden endelig opspore en enkelt enhed, så vil det i det store billede svare til at den plukker et enkelt hår på dit hoved. Der er masser af andre tilbage som ikke blev taget i samme ombæring.\n\n## Indvendinger\nNaturligvis vil der være indvendinger til ovenstående system, dels fordi systemet vil være ukendt og dels fordi det kan prompte nogle almindelige kritikker.\n\n### Den gale diktator\nScenariet som kan males ud her involverer en gal mand der er i kontrol af et andet lands militær. Han er ligeglad med det område han invaderer og bekymrer sig ikke for at kunne overtage en til dels intakt infrastruktur eller nogle personer der kan underkastes hans stat. Han vil bare sønderbombe alt tilbage til stenalderen.\n\nTil det scenarie kan siges, at intet forhindrer den selv-samme person i at gøre dette idag. Er personen så tilstrækkelig gal at han er ligeglad med de massive ressourcer det koster føre krig, både i direkte krigs-omkostninger, men også indirekte i form af en omverden som ikke længere vil vide af det land og måske endda udfører hævn-aktioner, så vil han hverken bekymre sig om det nu eller i et statsløst samfund.\n\nKort sagt, taber Kim Jong-Un sutten og fyrer et atommissil af mod Danmark, så gør hverken det nuværende danske eller amerikanske militær nogen forskel.\n\n### Krig mellem udbydere\nEt anke-punkt er at de forskellige udbydere vil ende i krig med hinanden, over alt fra legitime krænkelser fra en af de respektive kunders udbydere til ønsket om at slippe for konkurrenten.\nOmend dette scenarie er en mulighed, er det ikke et validt kritik-punkt af flere årsager.\n\nDen første årsag værende rationaliteten, der tilsiger at disse udbydere for alt i verden vil søge en fredelig løsning på opstående konflikter af den simple grund at krig er dyrt. Det er MEGET dyrt. Når du kombinerer det med at du ikke har en befolkning at tørre omkostningen af på, og derfor skal betale det af egen lomme vil udbyderne være endog meget varsomme med at ryge i unødvendige konflikter.\n\nDen anden årsag værende at det allerede sker idag. Stater ryger i totterne på hinanden over til tider trivialiteter, så skulle det selv-samme ske uden staten er vi i det mindste ikke værre stillet.\n\n### Privat militær som nye stater\nKritikken her går på at de private militær-enheder vil forsøge at etablere sig som nye stater og vi derved risikerer at blive stillet lige dårlig eller værre afhængigt af personen der fremfører kritikkens synspunkt.\n\nTil det argument kan det fremføres at vi jo heller ikke undlader at bygge et hus blot fordi der er en risiko for det brænder ned en gang i fremtiden. Vi kan ikke forudsige hvad fremtiden bringer, og det må ikke afholde os fra at gøre vores bedste.\n\nDerudover kan vi kigge på risikoen for noget sådant vil ske. Vi skal huske på at ingen af disse private selskaber har beskatningsretten til et område inden de forsøger deres handling, hvorfor deres forsøg skal betales af ejernes egen lomme. Hvilket er dyrt.\nI mellemtiden betyder det at det leverede produkt enten bliver dyrere eller ringere end konkurrenterne, hvilket igen vil have en indvirkning på evnen til at tiltrække kunder. Men lad os for argumentets skyld sige at det lykkedes at selskab succesfuldt at stable en sådan operation på benene og udføre den. Hvad kommer der så til at ske derfra.\n\nFor det første opnår det naturligvis kontrol med et givent område, men den kontrol kommer med en heftig pris. Se ovenfor omkring guerilla-krig, for personerne i det område accepterer med største sandsynlighed ikke at selskabet har ret til dette.\nDerudover vil der være personer i området som har aftaler med andre forsvars-selskaber, som nu vil påkalde sig den kontraktuelle forpligtigelse der er til beskyttelse. Hvilket betyder at der udover interne guerilla soldater, nu også kommer eksternt pres fra andre selskaber.\nSidst, når handlingen bliver kendt vil det pågældende selskab med overvejende sandsynlighed miste stort set alle sine andre kunder i andre områder, da folk generelt set ikke bryder sig om afpressere og forbrydere.\n\nKonklusionen vil derfor være, at omend det rent faktisk er muligt det vil ske, så er det ikke særligt sandsynligt og skulle det ske, vil det blive håndteret.\n\n### Det er for dyrt\nAnkepunktet kommer i form af at det er dyrt at drive et militær. Hvilket det er. Isenkram, personale, træning og deslige koster penge, hvorfor mange mennesker når de hører de milliard-budgetter forsvaret jonglerer med instinktivt tænker at det har menigmand ikke råd til.\nMen skal vi kigge lidt på tallene, så er det ikke så slemt endda.\n\nDet danske forsvar er for 2016 bevilget 19,2 milliarder kroner. Grunden til valget af dette år og ikke 2018, er at sidstnævnte inkluderer køb af de alt for dyre og in-effektive F-35 kampfly.\nOmregner vi det til en omkostning per person per måned, som en typisk opgørelse for forsikringer, så koster det altså cirka 280 kroner om måneden for det danske forsvar.\n\nDen pris kan vi dog med endog meget stor sikkerhed konkludere vil blive mindre, hvis ikke staten er indblandet. Alene fordi konkurrence mellem aktører vil drive priserne ned, men også fordi innovation og folks egen vilje til at forsvare sig vil gøre at den løsning som staten idag tilbyder med meget stor sandsynlighed ikke vil være den fremadrettede løsning.",
      "json_metadata": "{\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\",\"war\",\"krig\"],\"image\":[\"https://lh3.googleusercontent.com/MEPfOOIriwyeFP5UZrBakdVcVimI1-6CyrfBVymtsQCprUCsZ7NQAy__UK-WaP6XpVbmq9yBw_zK\"],\"links\":[\"https://steemit.com/anarchy/@sup3rior/hvordan-fungerer-politiet-uden-staten\",\"https://steemit.com/anarchy/@sup3rior/retsforfolgelse-i-et-privat-samfund\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\"}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "et-privatiseret-militaer",
      "title": "Et privatiseret militær..."
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-31T13:47:33",
  "trx_id": "e2e5922a191efad5f1934ae5ff6fc790f6a52d75",
  "trx_in_block": 19,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24537930,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "voter": "olebole",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-27T08:39:15",
  "trx_id": "813d8b93edb21183bcb1b58fff889899ce323d23",
  "trx_in_block": 36,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24398008,
  "op": [
    "author_reward",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "sbd_payout": "0.017 SBD",
      "steem_payout": "0.018 STEEM",
      "vesting_payout": "62.861011 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-22T11:57:03",
  "trx_id": "0000000000000000000000000000000000000000",
  "trx_in_block": 4294967295,
  "virtual_op": 8
}

{
  "block": 24197693,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "voter": "sensation",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-15T12:53:12",
  "trx_id": "ba27f6f3327efb47030ac9a0e90692ce67a0e359",
  "trx_in_block": 9,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24197286,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "voter": "magpielover",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-15T12:32:51",
  "trx_id": "d62df541f6226d58904f5cf26ceda676dd4399f6",
  "trx_in_block": 15,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24197222,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "voter": "hr1",
      "weight": 2
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-15T12:29:39",
  "trx_id": "81d8c3128f20b6a1e006a8dd333d69ce74c9d690",
  "trx_in_block": 10,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24196667,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "@@ -6541,15 +6541,12 @@\n dre \n-v%C3%A6rdier\n+ting\n  s%C3%A5s\n",
      "json_metadata": "{\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\",\"politics\",\"politik\"],\"image\":[\"https://lh3.googleusercontent.com/9CQEL1ZBvogQ4SIUVhBnV6y5_6j-ATPODbLdoBJTo7DtQN6Lqe43bT4RvdvhGsErDwzdQ201g_hh\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\"}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "title": "Kan politik skabe værdi...?"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-15T12:01:54",
  "trx_id": "ef9462a4e99fb9bb99d997d954f3487846376a28",
  "trx_in_block": 24,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24196570,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "# Skaber politik værdi?\n\nFolkemødet er ved at være i bakspejlet, og selvom jeg ikke har deltaget, har jeg en god formodning om at politikerne som sædvanlig har været ude og love til højre og venstre for dine og mine penge.\nDe snakker højt og flot om at der skal \"investeres\" i Danmark, i velfærd, i arbejdsløse og ufaglærte, men det store spørgsmål i den forstand er rent faktisk om det de laver har en værdi?\n\n<p><center><img src=\"https://lh3.googleusercontent.com/9CQEL1ZBvogQ4SIUVhBnV6y5_6j-ATPODbLdoBJTo7DtQN6Lqe43bT4RvdvhGsErDwzdQ201g_hh\"></center></p>\n\nSkal vi tage et eksempel, kan vi klippe lidt fra Socialdemokratiets program, hvori de skriver \n>Dernæst skal vi investere i danske arbejdspladser og vækst. Vi skal give ufaglærte bedre muligheder for opkvalificering, så de er klar til fremtidens job. Vi skal lytte til erhvervslivets og lønmodtagernes behov. Den største vækstdræber er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi investere i opkvalificering og vækst.\"\n\nMen hvordan ved vi, endsige Socialdemokratiet, hvad der er nødvendigt i fremtiden. Har de en krystalkugle der kan forudsige fremtiden?\nDet eneste vi ved med sikkerhed er, at vi som skattekvæg får lov at betale allerede nu for at politikernes løfter. For pålægger politikerne arbejdsgiverne med krav om eksempelvis uddannelse, så er grundreglen er at der 3 der kan betale for den omgang:\n\n1. Arbejdstagerne gennem ringere lønvilkår\n2. Kunderne gennem højere priser\n3. Aktionærerne gennem lavere afkast <sup>1</sup>\n\nDet politikerne essentielt set gør her, er at de går tvangsindkommanderer en del af de midler der havde været tilgængelige til folk mod et løfte om at de ved bedre hvad fremtiden bringer end resten af samfundet. <sup>2</sup>\nFor hvem siger at det er de uddannelser som politikerne og deres bureaukrati vælger at godkende, er de uddannelser som der bliver behov for i fremtiden. Hvordan ved politikerne at der er en positiv indvirkning på samfundsøkonomien som helhed hvis de sender en 50-årig metal-arbejder på skolebænken for at lære om robot-teknologi? Eller at det er bedre at sende en teenager 4 år på teknisk skole fremfor i mesterlære?\nDet ved politikerne naturligvis ikke, for de har ingen beregnings-mekanismer der kan fortælle dem dette, hvorfor det blot er deres fornemmelse for det er rigtigt der dikterer at de gør det.\n\nDet ovenstående illustrerer en vigtig pointe, nemlig den at politik ikke skaber værdi og ikke kan skabe værdi. Den kan kun omfordele værdi i tid og rum, men aldrig skabe ny værdi.\nDer findes intet politik kan gøre, som ikke kunne være gjort på fredelig vis. Den bedste politik er derfor en politik som efterligner de valg folk selv ville have taget, og det drager os derfor til den logiske konklusion at den bedste politik faktisk er at lade være.\nFor hvis den bedste politik er de valg folk selv ville have taget, er politikken unødvendig. Lad derfor folk selv beslutte hvad der virker bedst og lad samfundet indrette sig efter dette.\n\nNår det så kommer til selve jobskabelsen, som konsekvens af ovenstående politik, så er det korrekt at der skabes job eller nærmere betegnet beskæftigelse som følge af politikken, men det skaber aldrig flere job og skaber derved ikke mere værdi end end hvad der ellers ville være sket.\nHvis vi tager pyramiderne som eksempel, så skabte de ganske vist en masse beskæftigelse da de blev opført, men værdi for andre end den hersker der skulle begraves der skabte de ikke, og pengene dertil blev indkommanderet fra resten af økonomien, med den indvirkning at de ikke var til rådighed der.\nSå værdi for herskeren ja, men for samfundet som helhed nej. Derfor kan politikerne ikke træffe beslutninger om hvad der er godt eller dårligt, for de har ikke den viden om hvad samfundet som helhed har brug for. Kun hvad de selv tror skaber værdi.\n\nBegynder vi at kigge på andre områder hvor politikerne ynder at blande sig når det kommer til uddannelse, så kan vi også fremdrage manglen på lærere.\nMen skaber staten merværdi hvis den gik ud og ansatte 5.000 flere lærere? Næ, ikke mere end hvis samtlige skoler var frie til selv at bestemme og forældrenes ønske var at der skulle ansættes 5.000 flere lærere.\n\nEller hvad hvis staten nu gik ud og gav lærerene mere i løn, som også er et yndet løfte (omend forklædt som et mere generelt løfte om højere løn til offentlig ansatte). Har den så skabt merværdi der?\nNæ, for var det et ønske blandt forældrene i en fri skole at lærerne skulle have mere i løn ville det samme være opnået. Og var det ikke ønsket har politikerne blot fejl-allokeret midlerne i samfundet.\n\nDisse eksempler kunne fortsætte i et væk, men pointen er formentlig gået igennem. I bedste fald fald er politikken det som folk ønsker, hvorved det var sket alligevel, i værste fald går den imod det og skaber derved fejl-allokering af ressourcer.\n\nDer vil så være dem der fremdrager at visse ting ikke kan opstå, var det ikke for politikernes indbland. Militæret for eksempel.\nHvis vi ser bort fra den dundrende in-effektivitet en organisation som det danske militær lider under grundet netop den politiske styring, så er der faktisk en pointe her. Der findes visse ting som ikke ville opstå, var det ikke for politikerne.\nPyramider som ovenfor er et eksempel, et stort stående nationalt militær er formentlig et andet. Når jeg siger formentlig er det fordi vi ikke med sikkerhed kan kende folks præferencer på forhånd hvorfor det er umuligt at vide om en stor stående hær ville eksistere eller ikke.\nDet vi kan konkludere er dog stadig det samme. For er der et ønske om en stor stående hær, ville folk bekoste den frivilligt. Var der ikke, ville folk ikke og derved gør politikerne sig skyldig i det samme som ovenfor - nemlig fejlallokering af ressourcer.\nFor forsvar er ikke en ydelse der eksklusivt kan leveres ved hjælp af en stor stående hær. Som set i de større angrebskrige som Danmark har deltaget i, eks. Afghanistan, Irak og Nord-Afrika, men også tidligere som i eksempelvis Vietnam eller den danske modstandsbevægelse, er det mest effektive våben mod en stor og mægtig fjende ikke som standard at forsøge at opbygge en kæmpe hær selv. ISIS er et eksempel på denne udtalelse.\nDet kan være lige så, eller endda mere, effektivt at føre irregulær guerillakrig mod fjenden og bekoste dem store tab på den front.\n\nSå konklusionen på ovenstående artikel må være at politik i sig selv ikke skaber værdi for samfundet som helhed. Det er også det politikerne anerkender hvis de bliver godt presset af økonomer og andre med forstand, hvori de så begynder at tale om andre værdier såsom lige muligheder, hjælpe rundt omkring i verden med videre.\nMen om der findes en pointe i, med vold, at omfordele midler efter nogle opstillede politiske ønsker, er et spørgsmål om moral og etik.\nMener du at det er moralsk og etisk at anvende vold mod andre, fordi du mener de bør handle anderledes?\nDerudover er der hele debatten omkring statens dundrende ineffektivitet og dårlige forvaltning af midler der kan tjene som det praktisk argument imod, hvoraf ovenstående tekst er en del af det.\n\n\n*1: En vigtig pointe her, for de fleste folk tænker at aktionærerne har penge nok, så de kan godt tåle lidt mindre afkast er, at aktionærerne i stor stil også er eksempelvis de danske pensionskasser hvilket betyder de pensionsmidler som danskerne skal leve af den dag de ikke længere kan være på arbejdsmarkedet.\nDerudover er der naturligvis delen med kapital-akkumulation som muliggør nye investeringer, der igen kan komme samfundet som helhed til gode. Så beskatning af aktionærerne er også en dårlig idé, omend på et mere langsigtet og skjult plan end de mere direkte på arbejderne eller kunderne.*\n*2.  Det vi kan yderligere spekulere i er, at om politikerne havde været så meget bedre end resten af samfundet til at gætte hvad der blev nødvendigt eller ej, om de så ikke havde gjort sig bedre som eksempelvis virksomhedsejere eller måske formue-forvaltere i en investeringsbank. Begge erhverv belønner jo i den grad fremsynethed, specielt den slags som er bedre end andre.*",
      "json_metadata": "{\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\",\"politics\",\"politik\"],\"image\":[\"https://lh3.googleusercontent.com/9CQEL1ZBvogQ4SIUVhBnV6y5_6j-ATPODbLdoBJTo7DtQN6Lqe43bT4RvdvhGsErDwzdQ201g_hh\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\"}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "kan-politik-skabe-vaerdi",
      "title": "Kan politik skabe værdi...?"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-15T11:57:03",
  "trx_id": "c0de3163a2fe7c8e9e528e7c7f45541e31a29fcc",
  "trx_in_block": 14,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24126804,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "voter": "moby-dick",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-13T01:48:03",
  "trx_id": "868944c8d275a0701432b7beb024c802bb9a7aa6",
  "trx_in_block": 69,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24124189,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "voter": "wordsword",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T23:37:09",
  "trx_id": "af9e1ab8647390aebf79ef58da01b765551f201c",
  "trx_in_block": 6,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24119770,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "retsforfolgelse-i-et-privat-samfund",
      "voter": "sensation",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T19:56:06",
  "trx_id": "eeb8d61d8b19a70858b8bef0fc2835f2824fbc96",
  "trx_in_block": 7,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24119738,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "voter": "sensation",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T19:54:30",
  "trx_id": "06d18748f45b867ab949a1a4369967ee99392b26",
  "trx_in_block": 26,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24119514,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "retsforfolgelse-i-et-privat-samfund",
      "voter": "moby-dick",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T19:43:18",
  "trx_id": "cb96f8c528a63e196262b8f4792bed068dff9dcc",
  "trx_in_block": 11,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24119283,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "retsforfolgelse-i-et-privat-samfund",
      "voter": "magpielover",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T19:31:45",
  "trx_id": "950d41f2ad1f23b6359284c97e3d6406423fb2dc",
  "trx_in_block": 0,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24119034,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "voter": "anomaly",
      "weight": 100
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T19:19:18",
  "trx_id": "972e7ddc7254e8c92fee29440ba599f08f18cab6",
  "trx_in_block": 48,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24118653,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "retsforfolgelse-i-et-privat-samfund",
      "voter": "fastresteem",
      "weight": 100
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T19:00:12",
  "trx_id": "f34f394ac4234a6fa5ae1b6a47403c46bf388db1",
  "trx_in_block": 4,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24118648,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "# Hvordan rets-forfølger vi uden en stat...?\n\n\nEt samfund der ikke indeholder en stat, vil stadig have personer der ikke respekterer individets rettigheder og ejendomsretten, hvorfor det er nødvendigt at kunne rets-forfølge sådanne personer.\n\nI et sådant scenarie er der en række forskellige typer af hændelser som idag håndteres af staten og som nu skal håndteres af private enheder.\n\n<p><center><img src=\"https://lh3.googleusercontent.com/MkrxACZCSUpY36-Lf5ilBCzZ2aRe7pB-B76VPYqobWO5WG-aRYsXh0JegQ5J-Dm-Xx2_W7XPAgXd\"></center></p>\n\n## Kontrakter\nFørst skal vi lige parkere emnet omkring \"Med lov skal land bygges\", for der er ikke behov for en uniform løsning til hele, og de som påstår at der er kan straks modbevises, for selv mellem de forskellige kommuner og regioner i Danmark findes der forskellige regelsæt i anvendelse for hvad man må og ikke må og tager vi mellem de europæiske lande er kontrasten endnu større.\nAlligevel klarer vi fint hverdagen og handler med hinanden, uden alt for store problemer, med undtagelse af når staten blander sig. For heri ligger en del af det problem med lov, at det ikke er noget som er indgået på frivillig basis og derved explicit accepteret af begge parter, men noget som forefindes alene grundet en geografisk tilknytning og ikke noget enten den ene eller begge parter er bekendt med.\n\nAlle handlinger du måtte foretage i et frit samfund, og som vedrørte andre parter end dig selv, ville være underlagt kontrakter. Lad os tage et eksempel:\nI det nuværende samfund er det en forbrydelse at du stjæler fra din arbejdsgiver fordi det står i loven. Og vælger du alligevel at gøre det, kan din arbejdsgiver give staten besked som kommer og straffer dig.\n\nI et frit samfund, hvor der ikke findes en statsmagt til at sætte sådanne lovgivninger endsige håndhæve dem, ville det håndteres på anden vis. Det ville det af den simple årsag at ingen arbejdsgivere ville ønske at deres ansatte gik og stjal fra dem.\nDerfor vil det være rimeligt at antage at der i en ansættelseskontrakt fremgår at den ansatte \"lover hermed ikke at stjæle fra firma X. Hvis jeg bliver taget i at gøre dette, underlagt vurdering af domstol Y, accepterer jeg at betale hvad end domstol Y finder passende forbrydelsens art taget i betragtning\".\n\nMed det samme vil 2 ting springe i øjnene. For det første er aftalen frivillig, for enhver \"lov\" er gennemlæst og accepteret på forhånd, og for det andet sikrer eksistensen af domstol Y at der kommer en uvildig tredjepart indover.\nDe mere kynisk anlagte vil måske protestere imod dette med påstanden om at hvad forhindrer firma X i at bestikke Domstol Y til altid at dømme i dennes favør således domstolen blot fungerer som et gummi-stempel for uberettigede fyringer og en kilde til indtægt for firmaet for de bøder som udstikkes fra domstolen.\n\nTil det vil svaret være ganske simpel. Fordi der ikke eksisterer noget voldsmonopol fra Domstol Y, vil det at domstolen dømmer således ikke være ensbetydende med at folk er enige i den, ligesom ikke alle er enige i afgørelser fra statslige domstole idag.\nPressen ville, ligesom idag, elske sådanne historier og det ville give Domstol Y et dårligt omdømme, hvilket igen ville betyde at Firma X ville have sværere og sværere ved at tiltrække ansatte så længe de krævede at Domstol Y blev anvendt i kontrakten.\nAndre virksomheder ville anvende mere respektable domstole og tiltrække de ansatte, og Firma X samt Domstol Y ville til sidst tabe til andre virksomheder på området.\n\nI et markedsanarkistisk samfund ville al interaktion som skrevet ovenfor være reguleret af frivilligt indgående kontrakter. Og også dette område kunne forventes at blive udsat for konkurrence, med firmaer som leverede standard-kontrakter så ikke enhver detalje altid skulle forhandles om.\nEksempelvis kunne en bilist der skulle lease en bil hos en bilforhandler indgå en kontrakt som sagde noget i stil med \"Forhandler X og kunde Y indgår hermed en kontrakt om leasing af bil Z. Kontrakten er underlagt standardvilkår for leasingbiler per 2018 som beskrevet af FDM\".\nBegge parter indgår igen en frivillig aftale, og da ingen af dem anses som værende eksperter på jura, vælger de at referere en tredjepart med ekspertise på området.\n\n### Eksperter\nI et samfund hvor staten ikke råder over lov-apparatet, vil loven blive udarbejdet af eksperter indenfor lov og ikke politikere.\nOg disse eksperter vil ganske simpelt blive valgt i konkurrence med andre eksperter om hvem der kan udføre opgaven bedst, og ikke som med politikere om hvem der kan love mest.\nVi ser allerede dette system i spil på andre områder idag, områder hvor staten ikke er den udførende hånd. Det er eksempelvis idag muligt at købe ordbøger til at hjælpe med sproget eller lektiehjælp til at klare skolen. Og her er der visse firmaer og personer som har ry for at være bedre end andre, og det er de selskaber som folk kan henvende sig til for ekspert-hjælp.\nDe fleste ved for eksempel godt at Gyldendals ordbøger med overvejende sandsynlighed er bedre end en tilfældig ukendt ordbog på nettet, og samme vil gøre sig gældende indenfor lov.\nFordelen er ligeledes at alle kender spillereglerne på forhånd, for de er veldefinerede og ingen kan efterfølgende ændre dem hvis ikke parterne er enige om det. Kontrasten hertil er politikerne som konstant piller rundt med ting og ændrer forudsætninger og regler.\n\n### Mord\n\nNaturligvis vil en af de mest basale kontraktuelle stipuleringer for at komme ind på et område der ikke er dit, være at du ikke begik mord.\nNår vi taler om mord her, taler vi i et strafferetlig perspektiv og ikke i et selvforsvars-perspektiv. For sidstnævnte vil du altid have ret til, da det ligger i dine naturlige rettigheder at måtte forsvare dig selv. Vi taler derfor her alene om hvordan det kunne håndteres efter handlingen er sket.\n\nDet vil, ud fra et ønske om at straffe dem der forbryder sig mod sine medmennesker, betyde at vi kan forvente at samtlige kontrakter vil indeholde en klausul der siger noget i stil med at \"hvis X bliver fundet skyldig i mord, accepterer vedkommende at være skyldig for Y til afdødes bo.\"\nMed sådan en klausul ville der naturligvis være et stærkt incitament for underskriveren at sikre sig mod at blive kendt skyldig på et forkert grundlag, ligesom der fra udstederen af kontrakten ville være et stærkt incitament til at sikre at dem der begik mord ville blive skyldige af den simple årsag at folk ikke ville frekventere områder hvor mord ikke blev straffet.\n\nMen med ovenstående i mente kan vi med en hvis sikkerhed fastslå at mord ville være ulovligt, selv uden staten, fordi stort set alle områder frekventeret af normale mennesker ville have sådanne klausuler. Der kan være forskelle mellem områder i hvordan udåden bevises og straffes, men igen er det ikke forskelligt fra idag når vi kigger udover verden.\n\n### Profitabilitet bestemmer standarden\n\nFordelen ved at system baseret på privat lov fremfor statslig ditto, vil være at alle de forskellige behov faktoreres ind i hvordan systemerne opbygges.\n\nEt eksempel der kunne fremdrages er med et supermarked, lad os sige Bilka. Kunderne, hvis de fik deres ønske opfyldt, ville gerne at butikken var åbent 24/7 og der aldrig var tomme hylder nogensinde. Men for Bilka betyder det øgede omkostninger til personale, varer der når at udløbe grundet for mange på lager, systemer der skal forsøge at gætte hvad kunderne vil købe med videre. Her kommer profit-styringen så ind og dikterer hvilken åbningstid der er den mest rentable for virksomheden at have. Kan det løbe rundt økonomisk at have døgn-åbent, så vælger virksomheden det når behovet findes. Kan det ikke, gør virksomheden det formentlig ikke.\n\nSamme model må anses at blive den brugte under et system for privat lov. Fordi folk ville skulle underkaste sig vurdering fra tredjemand, og måske i noget så alvorligt som mord, den person eller virksomhed som skal foretage vurderingen må nødvendigvis for at kunderne vil bruge dem, have et endog meget godt omdømme for at dømme fair og objektivt. Omvendt ville ejerne af de ejendomme som tegnede aftalerne, ønske en eller anden form for erstatning for den skete skade, hvilket ville betyde at disse domstole ikke kunne være alt for blødsødne.\nSom i eksemplet med Bilka, ligeså ville systemet til vurdering af sådanne sager blive bestemt ud fra hvor profitten fandtes. Måske ville systemet inkludere juryer, måske ville der kun være domsmænd eller måske ville der opstå helt nye metoder fordi den menneskelige kreativitet og intelligens blev sluppet løs på området.\nMen vi kan ikke vurdere hvad der er korrekt på forhånd, ligesom vi på forhånd ikke kan afgøre hvor længe Bilka skal have åbent simpelthen fordi vi ikke kender behovet i markedet.\n\n\n### Forsikring\n\nDet kontraktuelle system som beskrevet ovenfor virker fint, bortset fra et enkelt problem. Bøderne...\nHvordan kan folk få råd til at betale de bøder de idømmes?\n\nDer vil være folk, som på trods af de har accepteret en kontrakt, vælger at bryde den alligevel, og så ikke har midlerne til at betale bøden.\nHvis vi vil finde inspiration til hvordan noget sådant håndteres, behøver vi ikke kigge længere end hvordan det håndteres idag. Hvis du får en skade på din bil og modparten ikke kan betale, så træder dit forsikringsselskab ind og holder dig skadesløs.\nDet er derfor ganske plausibelt at sådanne forsikringer også vil findes i et markedsbaseret lov-system, alene fordi kunderne (det være sig kontrakt-udsteder, eks. arbejdsgiver eller kontrakt-underskriver, eks. arbejdstager) vil sikre sig imod økonomisk ruin - ligesom folk gør idag med bil-, brand-, ulykkes- og mange andre typer forsikringer.\nMan kunne ligeledes antage at der i kontrakten, eksempelvis ansættelseskontrakten, fremgik at Forsikring Z ville være den som betalte en erstatning i tilfælde af tyveri og risikovurderingen ville blive foretaget af en ekspert fremfor som idag hvor arbejdsgiveren med en straffe-attest i hånden skulle forsøge at vurdere risikoen.\n\nSystemet har den fordel at offeret ved en forbrydelse opnår umiddelbar erstatning. i modsætning til idag hvor offeret i mange tilfælde ingenting får mens de i andre tilfælde for en latterlig lav erstatning som vurderet af staten. Derudover har det den fordel at det fremmer ansvarlig adfærd, for det er din egen pengepung der rammer dig direkte på forsikringspræmien, eller i værste fald, manglende ansættelse simpelthen fordi du har demonstreret manglende troværdighed. Ville du handle med en kunde, hvis forsikringsselskab havde smidt ham ud grundet dårlig adfærd, med den risiko at vedkommende også snød dig?\nOg i den del ligger der faktisk en af de straffe som et anarkistisk samfund dømmer de mennesker som opfører sig på uønskede måder, nemlig ekskommunikation. Et værktøj som staten gør sit til at underminere idag med alle mulige lovgivninger.\n\n### Fængsel\n\nOvenfor har jeg demonstreret at et system med privat lov ikke blot er muligt, men også bedre end et monopoliseret statsligt ditto i et samfund med rationelt fungerende mennesker som har sit eget bedste for øje.\n\nMen hvad med de tilfælde hvor vi har med mennesker at gøre som ikke tænker rationelt eller på sin egen langsigtede bedste interesse? Den som konstant slår gamle damer ned eller serie-morderen der ikke kan lade være med at slå ihjel.\n\nDet første vi skal huske er at i et markedsanarkistisk system vil vedkommende altid befinde sig på nogens grund. Det er også måden hvorpå vi får mulighed for at straffe vedkommende.\nIgen, for at returnere til de kontraktuelle forhold nævnt ovenfor, kunne en af de klausuler der fremgik for indtræde på en ejendom være at \"Ved indtræde på denne ejendom erklærer jeg mig at have gjort ejeren bekendt med alle domme imod mig, og i det tilfælde en domstol søger at håndhæve en dom over mig, holder jeg ejeren skadesløs for eventualiteter der skulle opstå ved en sådan hændelse.\"\n\nDer er derfor intet modsætningsforhold i at jage og pågribe undvegne dømte mennesker i et samfund uden et statsligt voldsmonopol, da forbryderen i dette tilfælde har autoriseret dette ved indtræde på ejendommen.\nEt ofte fremført mod-argument mod et sådan system vil være at vedkommende da bare kan flygte til et sted som ikke ønsker at tillade en sådan udlevering, men her vil det ikke være anderledes end idag. Du kan også idag flygte til områder hvor den danske stat ikke har udleveringsaftaler og derved gemme dig for loven.\n\nNår det så kommer til den efterfølgende opbevaring af vedkommende i et decideret fængsel, ville markedet igen råde her.\nDer ville være forskellige fængsler der ville sælge sine ydelser til forsikringsselskaberne, da disse ikke ønsker at betale yderligere erstatninger til kunderne fordi de bliver myrdet, og derfor har et incitament til at opbevare forbryderne. Men vi skulle nok forvente at disse fængsler ville være en smule anderledes end dagens, af den simple årsag at forsikringsselskaberne ville forsøge at skadesminimere den omkostning der ligger i opbevaringen samt at søge erstatning fra forbryderen for det tab selskabet allerede har lidt.. Det er derfor fuldt muligt at forestille sig forskellige fængselsformer der kunne tilbyde reelt arbejde til de indsatte, formentlig i en incitamentsstruktur hvor der fulgte goder med til de fanger som valgte at arbejde.\n\nPå den anden side ville fængslerne heller ikke være alt for bløde, for de ville skulle opfylde at fangerne ikke bare kunne vandre ud af hoveddøren ved førstkommende lejlighed, da forsikringsselskaberne således skulle betale flere penge til de nye ofre der ville komme.\n\n## Indvendinger\n\nNaturligvis vil der være indvendinger til ovenstående system, dels fordi systemet vil være ukendt og dels fordi det kan prompte nogle almindelige kritikker.\n\n### Ingen forsikring\n\nHvis der bevæger sig en person rundt uden forsikring, ville andre mennesker ikke have en garanteret sikring imod skader som vedkommende måtte forårsage, og et sådant individ ville formentlig blive betragtet som værende lidt mere mistænkelig end gennemsnittet.\nDisse personer ville have det sværere end andre, ganske givet, men intet system opnår fuld perfektion, så i sig selv er det ikke et validt argument. Vi skal også her huske at have den omvendte fordel med i dette billede, som presser mennesker i et samfund mod en stærkere civilisering.\n\nAntallet af mennesker som rent faktisk ville leve uden forsikring ville være ganske lille, grundet naturen i konkurrencen i det frie marked ville skubbe priserne nedad, men der vil være nogle.\n\nIgen et fåtal af den i forvejen lille gruppe ville begå kriminalitet uden behørig forsikring, og ville derfor ikke være i stand til at betale for de skader de har forvoldt. Men det sker også idag, hvorfor den kritik heller ikke udgør et validt argument imod et privat lov-system.\n\n### Krig mellem forskellige domstole\n\nEt yderligere argument jeg er stødt på i debatten er det at 2 domstole der er uenige om en afgørelse kan ende i krig med hinanden. Indrømmet, det er en teoretisk mulighed men vi må bedømme risikoen for en sådan handling på de vilkår sådanne firmaer er underlagt.\nI et frit marked er der ingen andre end kunderne til et givent firma til at betale for dets handlinger, det kan ikke i modsætning til staten outsource sine omkostninger til krig henover en hel befolkning. Det vil derfor være ejerens egen lomme der ville skulle betale for en krigshandling, hvorfor vedkommende har et stærkt incitament til at finde en fredelig løsning.\n\nSkulle det endelig ske at 2 domstole gik i krig med hinanden, ville de være underlagt de præcis samme spilleregler som alle andre. Så de lejesoldater som begyndte at myrde løs af andre vil, i modsætning til statens soldater når de går i krig, være personligt ansvarlige for deres handlinger og kunne straffes derefter. Så for den enkelte lejesoldat vil der ligeledes være et stort incitament til ikke at bekrige andre unødigt.\n\nSidst skal vi huske, at staten idag går i krig til højre og venstre. Så nødvendigvis må vi konkludere at det allerede sker idag, så skulle det også ske fremover vil vi ikke være værre stillet end nu.\n\n### Der vil bare opstå bander i stedet for staten\n\nHvor paradoksalt dette argument end er, har jeg set det fremført flere gange. Det paradoksale er at staten er en bande, omend en meget en meget stor tilslutning, men ikke desto mindre en bande.\nHvis du kigger på alle karakteristika for en bande, så opfører staten sig således. Groft sagt hævder den at du, ved at befinde sig indenfor det område den mener at bestemme over, har retten til ud fra egne arbitrært opsatte regler, at opkræve dig hvad den mener du bør betale. Desuagtet at du befinder dig på ejendom der ikke tilhører den, og foretager dig ting som ikke involverer den.\n\n#### Forsikringsselskaberne / politi-virksomheder / anden virksomhed vil blot blive den nye stat\n\nDette argument kan have en vis merit for sig, idet det ikke kan garanteres at en gruppe ikke vil forsøge at overtage magten i et givent område. Men det kan heller ikke garanteres i det nuværende stats-baserede samfund, hvorfor det alene ikke udgør en valid kritik af et frit samfund.\nDerudover kan teoretisk fremtidige hændelser ikke diktere om der tages kloge valg nu, med samme logik skulle vi undlade at opføre et hus fordi der var en risiko for at huset brændte.\n\nNår vi har fastslået at det rent teoretisk er en mulighed, må vi derfor kigge på om den mulighed er reel. Frygten for at en privat virksomhedsejer skulle forsøge dette misser nogle meget vigtige pointer som ikke gør sig gældende i et samfund uden en stat. Først og fremmest at den givne virksomhed ikke har mulighed for at outsource omkostningen ved et sådant forsøg til andre mennesker. Det ville derfor være dens ejere der af egen lomme skulle betale for et sådant forsøg, et forsøg som ret hurtigt må forventes at resultere i kundeflugt og derved reducere dens mulighed for at betale for det. Yderligere at sådan et forsøg ville kræve opbygningen af en stor hær, noget som virksomheden ikke umiddelbart har til sin disposition i modsætning til en stat, og den opbygning, mens den pågår, ville gøre virksomheden meget ukonkurrencedygtig i forhold til andre og derved tabe indtægt og umuliggøre dens foretagende.\nFor at kunne styre et helt område må en virksomhed blive som en stat, og i forsøget herpå bliver den udkonkurreret inden den er klar.\n\n## Opsummering\n\nSom demonstreret ovenfor er det bestemt muligt at have både lov og orden i et samfund uden en stat. Generelt set skal du spørge dig selv, om du ønsker folk på din ejendom der foretager ting du ikke ønsker. Kan du svare nej til det spørgsmål, så kan 99,9% af andre mennesker svare det samme og derved har du forklaringen på hvorfor der vil herske lov og orden.\n\nSimpelthen fordi folk vil have det sådan, og det vil derfor blive leveret til dem...",
      "json_metadata": "{\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\",\"law\",\"lov\"],\"image\":[\"https://lh3.googleusercontent.com/MkrxACZCSUpY36-Lf5ilBCzZ2aRe7pB-B76VPYqobWO5WG-aRYsXh0JegQ5J-Dm-Xx2_W7XPAgXd\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\"}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "retsforfolgelse-i-et-privat-samfund",
      "title": "Retsforfølgelse i et privat samfund"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T18:59:57",
  "trx_id": "d80990d25b622e1efeadbe57eb6350ff02839f9c",
  "trx_in_block": 5,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24118401,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "voter": "ax3",
      "weight": 100
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T18:47:36",
  "trx_id": "68faec7d11ba04cacd23fa93dbb44c329991eed3",
  "trx_in_block": 3,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 24118397,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "# Privatiser politiet...\n\nAt ville afskaffe den offentlige sektor betyder, naturligvis, at alle stykker land, inklusive veje vil være ejede privat af den eller de ejerformer de involverede parter er enige om.\nDet faktum at alt land nu vil være i private hænder ville i sig selv løse mange af de uløselige problemstillinger vi har idag.\n\n<p><center><img src=\"https://lh3.googleusercontent.com/FSArcLFfVeMseB0EbeTwv2GUCoH97Wi1b5o8PXAzykrfCgfYopv8AIuyIaGlpCq5oL2-n8FDy8DE\"></center></p>\n\n## Hvordan ser privat beskyttelse ud?\n\nLad os tage beskyttelse som et eksempel. Hvordan ville beskyttelse af en politi-styrke se ud i et totalt privatiseret samfund?\n\nEn del af svaret står klart hvis vi starter med udgangspunktet omkring alt land som værende privatejet.\nForestil dig Blågårds Plads i København, et område som er kraftigt plaget af kriminalitet, og som myndighederne har svært ved at gøre noget ved.,\n\nHvis vi nu tager Blågårds Plads og leger med tanken at hele området nu var privatejet af henholdvis butiksejere og boligejere.\nAlle disse parter, både butiksejere og beboere, ville være akut bevidste om det faktum, at hvis raten af kriminalitet i deres område var skyhøj, så ville kunderne blive væk fra forretningerne og værdien af folks lejligheder ville synke til fordel for andre, mere sikre områder.\nDer ville intet godt komme ud af forretningernes tiltag for at tiltrække flere kunder eller beboernes ditto for at få en bedre værdi for deres bolig ved et salg.\nVi kan derfor vurdere at det ville være i parternes økonomiske interesse at sikre deres ejendom, Blågårds Plads, mod kriminalitet og på en måde som er både effektiv og tilstrækkelig mod de trusler der måtte være.\n\nEjerne ville derfor være incentiveret af profit-motivet, altså at maksimere deres profit og undgå tab, til at levere en politi-beskyttelse som er ikke bare tilstrækkelig, men også behandlede kunder og besøgende på en venlig og imødekommende måde. For var det politi som blev sat til opgaven ikke det, ville de i sig selv medvirke til at skræmme kunder og besøgende væk. Sådan en type politi-beskyttelse vil finde vej igennem landet, på alle de privatejede områder da alle har en økonomisk interesse i dette.\n\nFabrikker ville bevogte de omkringliggende gader, handlende deres veje og vej-selskaber ville tilbyde beskyttelse til både betalingsveje og andre private vej-former. Det samme ville gøre sig gældende i beboelses-områder.\n\nNår det kommer til beboelse, kan vi umiddelbart forestille os 2 forskellige typer der vil være de fremherskende. I den ene ejer alle ejerne omkring det samme stykke vej enten en delmængde af den eller en andel i en sammenslutning. De ville så hyre beskyttelse af deres område, finansieret af enten ejerne direkte eller deres leje i det tilfælde de ikke selv ejer ejendommen.\nOg igen vil ejerne her have en direkte økonomisk interesse i at deres ejendom er sikker, mens udlejerne vil have dette som et parameter der skal leveres til deres lejere i stil med viceværts-ydelser.\n\nSpørgsmålet der så ofte dukker op er, hvorfor skulle en given udlejer gide levere sikkerhed til sine lejere i et anarkistisk samfund. Og det spørgsmål er som sådan lige så fjollet som at spørge hvorfor en udlejer skulle gide at levere varme eller vand.\nDet vil ganske simpelt være konkurrencen udlejere imellem kombineret med efterspørgslen fra lejerne som vil diktere at sådanne tjenester vil findes.\nDerudover vil det for udlejer være et simpelt spørgsmål om værdien af deres ejendom der er i spil, eftersom en ejendom i et usikkert område typisk er mindre værd end en i et sikkert ditto.\n\nSikre gader omkring en ejendom vil hæve værdien af ejendom, i samme stil som en velholdt ejendom gør det idag. Gader med masser af kriminalitet vil afskrække en stor del potentielle kunder og derved tjene til at sænke værdien af ejendommen.\nOg eftersom en ejer foretrækker at dennes ejendom er mere værd fremfor mindre (med undtagelse af den vurdering der ligger til grund for ejendomsskatten), er der et incitament til at levere sikkerhed.\n\n## Politiet som privat enhed\n\nPrivate entiteter eksisterer allerede idag, og de fleste  mennesker kan sagtens forestille sig et et frit marked for de fleste varer og ydelser.\nDet mest besværlige område at forstå, er de områder hvor staten er dybt involveret, som eksempelvis politiet.\nSom demonstreret ovenfor, er det bestemt muligt for ejere af ejendomme at levere den service.\nMen skal vi kigge på det i et bredere perspektiv, hvordan kunne det så dække \"alt\", som er en af de indvendinger der forekommer mod et privat politi og som forsvar mod et statsligt politi.\nFørst, alene argumentets konstruktion tilsiger at det er forkert for der det at levere sikkerhed er ikke en absolut ting, ikke en fastsat mængde af noget som staten leverer til alle.\nDer er ingen prædefineret kommoditet, kaldet beskyttelse, lige så lidt som der er en tilsvarende kaldet \"mad\" eller \"husly\".\n\nMens det er sandt at alle betaler for en tilsyneladende fast defineret mængde beskyttelse, men det er en fejlslutning at tro det. For i virkeligheden er der masser af variabler der gør at den leverede mængde ikke kan defineres som værende fast. Det kan være alt fra politiet det kun kommer som tilkaldt, til den faste daglige patrulje, til en konstant udstationeret betjent, til deciderede livvagter. Og du kan selv fortsætte med kombinationerne derfra.\nDet stiller det statslige politi med et stort problem, nemlig det problem som rammer alle plan-økonomiske enheder, og det hedder ressource-allokering.\nMidlerne er begrænsede, og hvordan skal politiet vurdere effektiviteten af detektiver fremfor uniformeret personale, patrulje-biler mod gående personale, værdien af elektronisk udstyr med videre. En statslig styrke har naturligvis ingen måde at kalkulere effektiviteten af de prioriteringer den vælger overfor forbrugeren af ydelsen, altså borgeren. For borgeren, der er frakoblet den direkte betaling, ønsker en personlig livvagt, mens budgettet ikke tillader noget sådant og betjentene synes det er en god idé med alskens elektroniske dimser som måske/måske ikke står mål med den værdi de bibringer til opgaven.\nEt politi i statsligt regi er derfor ikke anderledes som sådan, end en hvilken som helst anden tjeneste som staten udfører. Den kan ikke meningsfuldt kalkulere værdien af sine tiltag og ender derfor med forkerte prioriteringer, en så åbenlys sandhed at det kan undre at flere ikke ser den.\n\nYdermere er det statslige politi ramt af en anden og mere problematisk udfordring, nemlig distinktionen mellem hvilke love den skal håndhæve og hvilke den ikke skal. For staten siger \"håndhæv alle love\", mens det er en umulighed lige meget hvor stort et budget der findes. Her hjemsøges de af problemet med den faste mængde som beskrevet ovenfor, og det rammer dem på deres prioritering. Og den prioritering har en tendens til at fokusere mere på det der giver penge i kassen, end det der giver værdi for borgerne\nDet ses demonstreret når politiet op-prioriterer fartkontroller fremfor indbrud, mener det er vigtigere at jagte planter end voldtægtsmænd og bruger tid på at patruljere sociale medier fremfor nabolaget. De lette og indbringende ting prioriteres fremfor de sværere, men af borgerne mere værdsatte opgaver.\n\nForegår opgaven i et privat regi vil den prioritering være nemmere for politi-enheden at foretage, for leverer de ikke den ydelse som kunderne forventer, er konsekvensen klar og prompte i form af tabte indtægter.\nDerudover ville det være nemmere at diversificere den leverede ydelse, for som beskrevet ovenfor er beskyttelse ikke noget fast og håndgribeligt. De mennesker som blot ønskede politiets tilstedeværelse ved behov ville betale mindre end dem som ønsker fast patruljering, som igen ville betale mindre end dem som ønskede 24/7 tilstedeværelse.\nMen ovenstående mekanisme ville samtidigt sikre en kontinuerlig stræben efter effektivitet, af den simple årsag at ejerne af disse politi-virksomheder ønsker at tjene flere penge, mens de søger at undgå at tabe eksisterende midler.\n\nFor at eksemplificere denne, så lad os tage et lille eksempel. Lad os sige du ejer et værdifuldt arvestykke, som du ønsker at beskytte. Derfor indgår du en aftale med din politi-styrke (eller dit forsikringsselskab på dine vegne, da de ikke ønsker at skulle erstatte det) for at der sker patruljering omkring dit hus for at sikre arvestykket mod tyveri.\nUdover arvestykket ejer du naturligvis også en masse andre områder, deriblandt en skov. Men skoven, der spiller det ikke så stor en rolle for dig om folk bevæger sig ind på, så her vælger du ikke at beskytte ejendommen.\nDen distinktion kan en statslig politi-styrke ikke foretage, den vil nødvendigvis skulle sidestille de 2 opgaver med hinanden og ikke vide hvilken der bragte mest værdi for de ressourcer der var til rådighed.\n\n## Et bedre politi for den beskyttede...\n\nNår vi tager alt ovenstående i mente, så vil et privat politi også betyde en højere tilfredshed fra de parter politiet beskytter. For leverandøren af ydelsen har en interesse i at kunden er tilfreds, og derfor en interesse i at please kunden så vidt muligt.\nTager vi for eksempel et privat Fælledparken, så ville politi-ydelsen være centreret omkring at maksimere profitten for ejerne og ikke alle mulige unødvendige tiltag der jager kunderne væk. For dårligt behandlede kunder, er kunder der bliver væk, hvilket igen leder til mindre indtjening til ejeren og i sidste ende konkurs. Så behandler politiet kunderne dårligt, så er der en ret direkte straf i spil til dem.\n\n## Betaling for politiet\n\nNår vi nu ovenfor har gennemgået problematikkerne det statslige politi står med, og hvorfor disse løses bedre af et frit marked, kan vi nu kigge på selve betalings-delen af opgaven. For ligesom idag skal der være nogen der betaler for det udførte arbejde.\nKigger vi på det nuværende statslige politi koster det cirka 9 milliarder årligt på statsbudgettet, og dividerer vi det med antallet af danskere giver den omkostning på cirka 130 kroner om måneden for den ydelse. Hertil skal vi dog huske at det inkluderer en masse opgaver som et privat politi ikke skal beskæftige sig med såsom grænsekontrol, assistance til SKAT, offerløse forbrydelser såsom plantebesiddelse og en myriade af andre ting. Derfor vil et sådant tal være i den absolut høje ende med tanke på en hel del opgaver vil bortfalde, ligesom konkurrence-aspektet vil drive omkostningen ned.\n\nDertil kommer så retsvæsenet (domstole etc.) til cirka 30 kroner om måneden, hvilket igen er med ovenstående forbehold for at der er en masse ting det ikke skal udføres og det konkurrencemæssige perspektiv.\n\nDenne omkostning, nu hvor den er kvantificeret, vil være en ydelse som kan handles enten direkte af en ejendomsejer eller indirekte til fordel for lejerne af en given ejendom. Som beskrevet ovenfor, vil det være rimeligt at antage at en hvis sikkerheds-ydelse vil være at finde inkluderet i huslejen på linje med viceværts-ydelser, vand og varme da det er i udlejers interesse at denne findes ligesom lejerne vil efterspørge den.\n\nMen om det i det konkrete tilfælde bliver det ene eller det andet, afhænger helt og holdent af hvad interessenterne i markedet ønsker. Nogle steder foretrækker de en ting, andre steder en anden ting og det er deri styrken i det frie marked ligger. Det giver muligheden for at flest mulige får deres behov mødt.\n\n## Opsummering\n\nMed ovenstående tekst har jeg demonstreret at det bestemt er muligt med et privat politi, hvordan det potentielt kunne fungere og hvorfor det vil være et statsligt ditto overlegen.\n\nMen essentielt set kan alt koges ned til dette ene argument. På din jord bestemmer du hvordan du vil have det og på min jord bestemmer jeg det. Derfra kan du eller jeg forsvare mig imod enhver indtrængen på den måde der giver mening for os. Om vi gør det selv, i samarbejde med andre eller outsourcer opgaven til professionelle er vores valg. Af den grund er et sådant system overlegen til alle andre...",
      "json_metadata": "{\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\",\"police\",\"politi\"],\"image\":[\"https://lh3.googleusercontent.com/FSArcLFfVeMseB0EbeTwv2GUCoH97Wi1b5o8PXAzykrfCgfYopv8AIuyIaGlpCq5oL2-n8FDy8DE\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\"}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "hvordan-fungerer-politiet-uden-staten",
      "title": "Hvordan fungerer politiet uden staten"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-12T18:47:24",
  "trx_id": "a4a355e2a037cdef72926551b85b2bcf4d384949",
  "trx_in_block": 26,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 23993780,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "men-hvem-skal-bygge-vejene",
      "voter": "sensation",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-08T10:54:30",
  "trx_id": "07bd80a6cd011b46d4a0063fbfd4c36ae1f99ec7",
  "trx_in_block": 11,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 23993601,
  "op": [
    "vote",
    {
      "author": "sup3rior",
      "permlink": "men-hvem-skal-bygge-vejene",
      "voter": "moby-dick",
      "weight": 10000
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-08T10:45:33",
  "trx_id": "b3ca97756515bfafa9b2e7b64bd489bf00cac70d",
  "trx_in_block": 0,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 23992483,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "29409.589952 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-08T09:49:39",
  "trx_id": "6ff657d21a6b97451a7e070bee0520588750bad9",
  "trx_in_block": 23,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 23992269,
  "op": [
    "comment",
    {
      "author": "sup3rior",
      "body": "# <center>Men hvem skal bygge vejene...</center>\n\n<p><center><img src=\"https://lh3.googleusercontent.com/94Unuk_LR0eyJcfzcbZLHBkUZKiflFXl17xynXBBB7Caf6UK_8zXhTYmVObAT2kxCWmEdW1d93hM=s480\"></center></p>\n\nEt ofte forekommende argument når samtalen falder på et statsløst samfund er spørgsmålet om hvem der skal bygge vejene.\nDet korte svar til det spørgsmål er naturligvis, at det skal de samme selskaber som gør det idag - sammen med alle andre som ejeren af en given ejendom ønsker skal gøre det.\n\nMen skal vi til at grave lidt i argumentet, er det spørgsmål der reelt set stilles jo ikke hvem der skal bygge dem, de fleste mennesker er jo bekendt med at det ikke er kommunalt ansatte der fysisk bygger vejen, men hvem der skal betale den. For det ser folk jo idag oftest sker fra kommunekassen eller statskassen.\n\nLad os derfor tage en tur på vejene i ancapistan, for at se hvordan de kan opstå.\n\n## Private veje\nDet første vi skal have slået fast for vores lille gennemgang her er, at i ancapistan er der ikke noget der hedder offentlig ejendom. Al ejendom er enten ejet eller u-ejet. U-ejet land, har som navnet indikerer, ingen ejer og er derfor åbent for [homesteading](https://en.wikipedia.org/wiki/Homestead_principle).\nDerfor vil det primært være i relation til ejet ejendom vi skal tage stilling til hvordan sådan noget kan fungere.\n\n### Ekspropriation\nIdag er vi \"vant\" til at staten, hvis den ønsker at bygge en vej, rent ud stjæler ejendommen fra de ejere som ligger på dens rute. Så meget for privat ejendomsret i Danmark, for øvrigt.\nKigger vi på hvordan noget sådan skal fungere i ancapistan, vil en vej som skal opføres henover en række ejeres ejendom jo kræve tilsagn fra disse.\nDet betyder at den som ønsker at opføre en vej fra punkt A til B må sikre sig retten til at bruge den ejendom. Hvordan det i detaljen vil forløbe er der hundredevis af forskellige muligheder for, men et eksempel kunne være at den som ønsker at opføre vejen, kontakter alle andre ejere på ruten og sikrer sig en option til at købe jorden til vejen.\nDerved bliver det muligt for vejselskabet at sikre sig retten til at opføre vejen uden at have købt 99% af jorden for at strande på en enkelt ejer der ikke ønsker at sælge.\n\nSom kommentar til det sidste, og her hvor mange folk accepterer ekspropriation med begrundelse i at et projekt jo ikke skal strande fordi en enkelt person ikke gider sælge, er det kun at sige at det er irrelevant i det store billede. Hvis en ejer undervejs på ruten ikke gider sælge, så kan vi bare bygge udenom dennes ejendom. Det står ikke nedfældet i nogen naturlov at vejen skal ligge på præcis det sted.\n\n### Forskellige vejformer\nI et samfund hvor staten ikke, via tyveri, betaler for et vejnet vil der være en myriade af forskellige finansieringsformer at finde.\nNedenfor prøver jeg at komme med forslag til hvordan nogle af disse kunne se ud, men i realiteten er det kun fantasien der sætter begrænsningen. For den form du kan komme i tanke om, kan du opføre på din grund. Og kan du finde fodslag for den blandt dine medmennesker, så konstruerer i da bare en vej efter det princip.\n\n#### Virksomheder\nLad os sige at du ejer en virksomhed, eksempelvis et supermarked ala Kvickly. Du ønsker nu at ekspandere til en ny lokation et andet sted, og du har fundet hvad du mener er det helt rigtige sted at placere den.\nVil du så, som virksomhedsejer, gerne have at dine kunder kan komme frem til din butik? Naturligvis vil du det. Og det er jo ikke meget anderledes end idag egentlig, hvor du som virksomhedsejer gerne vil have at dine kunder kan parkere.\n\nSå ligesom du sørger for at opføre en parkeringsplads, alternativt lejer adgang til parkeringsfaciliteter, ligeså vil virksomheden i dette tilfælde jo sørge for at der opføres en vej frem til en eksisterende, så dine kunder kan komme frem.\n\nOg ligger du som butiksejer i en shopping-gade ala Strøget eller et indkøbscenter ala Fields, så har du sammen med dine andre ejere en økonomisk interesse i at gå sammen om drift, vedligehold og evt. ny-opførelse af disse faciliteter.\n\n#### Boliger\nHvis vi nu bevæger os over i private boliger, enten ejerboliger eller udlejningsejendomme, så vil der naturligvis også eksistere veje i et sådant scenarie.\nTænk på dig selv og hvor du bor. Ville du bo hvor du bor hvis måden at komme frem til det var at forcere en pløjemark med et bælte-køretøj? De allerfleste vil svare nej til det spørgsmål\nOg med det svar, har du også svaret på hvorfor der vil findes veje frem til boligområder. Det vil være i ejernes økonomiske interesse, da det ellers vil gå negativt udover værdien af deres ejendom hvis det ikke er muligt at komme frem til den.\n\nI ny-opførte områder vil det simpelthen være en del af de ting der skal opføres, som det for øvrigt allerede er idag, og i eksisterende områder vil det være op til ejerne i det område at gå sammen om at finansiere opgaven. Til sidstnævnte vil du måske indvende at den slags koster penge, og det er ikke alle der har råd til det, men svaret her er ganske simpelt. Du betaler allerede idag store summer penge til eksempelvis ejendomsskatter, ejendomsværdiskatter samt alt muligt andet mærkeligt. Uden staten eksisterer de ikke, og der vil være flere penge til overs til at betale for den slags.\nOg til dem der ikke har råd til den slags, har de formentlig idag heller ikke råd til en ejerbolig generelt og bor derfor til leje hvor ejeren af ejendommen tager sig af den slags.\n\nUdover de veje der vil gå rundt i byen eller området, vil ejerne også sikre sig tilslutning til en større forbindelses-vej, så det bliver muligt at komme ud i verden.\n\n#### Forbindelses-veje\nDet sidste punkt jeg vil dække er forbindelses-veje, altså de veje der dækker større afstande for at binde ting sammen. Ovenfor har vi dækket de små lokale veje der binder byer og virksomheder sammen.\nIgen i dette scenarie kan der være en myriade af forskellige løsningsmodeller alt efter hvilke interessenter der påtænker at opføre en vej.\nLad os tage en gennemsnitlig dansk motorvej, forbindelsen mellem København og Aalborg som eksempel. Hvordan ville en sådan en opstå i et samfund hvor staten ikke eksisterer.\nOg svaret her er igen ganske simpelt. Den vil opstå som følge af økonomiske interesser. Det vil den fordi folk gerne vil kunne forflytte sig mellem byer, eksempelvis for at besøge familie og venner, lave forretning, tage på ferie, transportere varer med videre.\nDerfor vil en virksomhed have en økonomisk interesse i at opføre en vej der binder byerne sammen, og samtidig undervejs sørger for at den bliver forbundet til andre knudepunkter, såsom Køge, Ringsted, Sorø, Slagelse, Korsør, Nyborg, Odense, Middelfart, Fredericia og du kan selv fortsætte rækken. For jo flere bilister på vejen, jo større indtjening for vejselskabet der sælger adgangen til vejen.\n\nEt andet eksempel kunne være landevejen mellem Middelfart og Nyborg. Da ovenstående motorvej jo ikke kan tage alle de forskellige mindre byer med undervejs vil der også være en interesse i at opføre veje der forbandt dem til de større veje. Eller til de større byer, hvor eksempelvis virksomhederne kunne sponsorere sådanne veje for simpelt at øge deres kundegrundlag.\nDerudover vil sådan en vej også tjene som en konkurrence-faktor for at ovenstående eksempel med motorvejen ikke bliver for grådig, for så kan bilisten bare vælge en anden vej.\n\n## Opsummering\nSom gennemgået ovenfor er opførsel, drift og vedligehold af veje bestemt muligt og tæt på garanteret i et statsløst samfund.\nFor folk ønsker at forflytte sig, virksomheder ønsker at handle med sine kunder, ejere af ejendomme ønsker maksimal effekt af disse og derved opnår vi en effekt hvor der opstår økonomiske interesser i at opfylde disse behov. Derudover skal vi nok også forvente bedre vejkvalitet. For, modsat til staten, ved en privat virksomhed godt hvad konsekvensen af at spare på vedligehold er...\n\nSom slut-bemærkning er spørgsmålet så også hvor længe veje i et statsløst samfund forbliver relevante. For uden staten til at begrænse forskning i nye idéer, hvem siger vi ikke ville have haft flyvende biler allerede nu...?\n\n<p><center><img src=\"https://lh3.googleusercontent.com/lxrnfpDYWKvNtrFH0ApTAU9CvnRID6b7AuDXVg-OM14MBu5AiFqe2PdOgI0PgKkiorjIYXELWLdv=s160\"></center></p>",
      "json_metadata": "{\"tags\":[\"anarchy\",\"anarki\"],\"image\":[\"https://lh3.googleusercontent.com/94Unuk_LR0eyJcfzcbZLHBkUZKiflFXl17xynXBBB7Caf6UK_8zXhTYmVObAT2kxCWmEdW1d93hM=s480\",\"https://lh3.googleusercontent.com/lxrnfpDYWKvNtrFH0ApTAU9CvnRID6b7AuDXVg-OM14MBu5AiFqe2PdOgI0PgKkiorjIYXELWLdv=s160\"],\"links\":[\"https://en.wikipedia.org/wiki/Homestead_principle\"],\"app\":\"steemit/0.1\",\"format\":\"markdown\"}",
      "parent_author": "",
      "parent_permlink": "anarchy",
      "permlink": "men-hvem-skal-bygge-vejene",
      "title": "Men hvem skal bygge vejene..."
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-08T09:38:57",
  "trx_id": "33cd5e73e1a971549ea81f90d45ba8fa391ca61a",
  "trx_in_block": 10,
  "virtual_op": 0
}

{
  "block": 23934572,
  "op": [
    "delegate_vesting_shares",
    {
      "delegatee": "sup3rior",
      "delegator": "steem",
      "vesting_shares": "9117.952760 VESTS"
    }
  ],
  "op_in_trx": 0,
  "timestamp": "2018-07-06T09:32:36",
  "trx_id": "f45c913181a720ed5011f1e754f6f4493d2ce632",
  "trx_in_block": 39,
  "virtual_op": 0
}